Spidermans Broadway forbandelse

183 forpremierer, ulykker, fyringer og en produktion til mere end 75 millioner dollars. Endelig har musicalversionen af Spiderman premiere, efter en lidelseshistorie som er sit eget stykke værdigt.

AF SØREN HØY

Billedresultat for spiderman – Turn Off the Dark”Spiderman – Turn Off the Dark er en kaotisk omgang”, fortæller den berygtede teateranmelder David Rooney fra New York. ”Samtidig med at stykket prøver at fastholde tegneseriens og filmens anakronistiske 1940’er stil med borsalino-hatte, tweed og hakkende skrivemaskiner, harcelerer figurerne over Facebook, bloggere og Internettet. Man savner stil, gennemgående temaer og tone”.

Kritikken er hård over verdens dyreste musical, der har været ni år undervejs, og allerede i 2009 var gået 25 millioner dollars over budgettet. I sidste uge skrev The New York Times, at den endelige regning ender på mere end 75 millioner dollars – efter seks udskydninger af premieren og et utal af katastrofer og skandaler, som flere gange har truet produktionen på teaterlivet.

Hvordan er en opsætning med supergruppen U2s musik, musicalstjerner og en forhistorie med en af historiens mest populære tegneseriefigurer og tre megasuccesfulde film kommet så langt ud?

Tja, et sted at starte er med den oprindelige idekvinde og instruktør, Julie Taymor.

Teatergeni

Julie Taymor virkede som et oplagt valg til projektet om Spiderman. Hendes historik var imponerende, og trofæ-væggen indeholdt blandt mange fine anerkendelser ”geni-prisen” fra MacArthur Fellowship, som uddeles til enestående amerikanere, der bidrager unikt til landets udvikling.

Billedresultat for The Lion KingTaymors afgørende triumf på teaterscenen var opførelsen af ”The Lion King”. ”Løvernes Konge” der i filmversionen fra 1994 indspillede 800 millioner dollars i verdens biografer, og senere det samme på VHS, DVD og igen et lignende beløb for CD’en med numre af Elton John og Tim Rice. Med andre ord en klassiker som stadig lever med et stærkt kunstnerisk output. Taymor vinklede historien til scenen, og med held fik den mytiske historie om kongesønnen et nyt liv. Det havde premiere i 1997, og ligger på en imponerende sjette plads over historiens mest succesfulde Broadway shows. Stykket er opført flere steder i verden, og kan stadig opleves på Broadway, hvor det har rundet 5600 opførelser.

Taymor vandt alle de teaterpriser, som hun kunne komme i nærheden af, og hendes dynamiske stil kombineret med stor musikalitet, gav hende en kunstnerisk særstatus – og i alle brancher fungerer det naturligt sådan, at når man har skabt en gigantisk økonomisk succes, så får man selvsagt en plads for bordenden, når der skal forhandles.

Fascination for edderkoppen

Julie Taymor udtalte ved projektets start i 2002, at hun var fascineret af historien om edderkoppen og myten om Arachne fra den græske mytologi. Arachne var en ung pige, der i overmod ville konkurrere mod Athena i vævning. Athene var blandt mange udmærkelser gudinde for håndværk, så kampen blev tabt og Arachne ville begå selvmord efter at have fornærmet gudinden. En form for medlidenhed meldte sig hos Athena, og hun bragte Arachne tilbage til livet, men ikke som en kvinde – derimod som en vævende, ydmyget edderkop med seks lurvede ben og en fremtid i afløb på badekar og afsky blandt alverdens kvinder. Det er straffen for at fornærme guderne, og en del af myten kom til at passe på Taymors ambition, men det kommer vi tilbage til senere.

Historisk succes

Ideen om at sætte Spiderman op på Broadway handler ikke kun om kunstnerisk fascination. Der skal tilføjes et popkulturelt fænomen, tegneserier og film til analysen.

I 1962 mødte de første historier om Edderkoppemanden de eventyrlystne tegneserielæsere. Skaberne Stan Lee og Steve Ditko havde designet en historie om den unge, forældreløse nørd Peter Parker, der bliver bidt af en radioaktiv edderkop, hvorefter han langsomt finder ud af, at han har overnaturlige evner. Spiderman har siden vokset sig stor og stærk, og blev forrige år kåret som en af verdens tre største superhelte sammen med Batman og Superman. Superhelte-historierne har altid en masse fortællinger bag sig, en masse kringlede versioner som kun inkarnerede kendere er kvalificerede til at diskutere, hvilket udelukker mange af os andre – og derfor var det en lettelse, da der i 2002 endelig kom en kvalitetsfilm om Spiderman, så den brede befolkning fik en lettere og stærkt underholdende version om den sky knægt med guddommelige evner. Tobey Maguire fik helterollen i kassesuccesen, der indspillede mere end 1,5 milliarder dollars i biografen, på DVD og diverse legetøjseffekter. I 2004 kom ”Spiderman 2”, og den hentede cirka 1 milliard dollars til Sony Pictures, der betalte gildet og tjente på det bagefter. Det samme vilde beløb bonnede ind på 3’eren fra 2007 og alle tre film er på en top 20 over de bedst sælgende film i USA nogensinde.

Billedet er sikkert ved at tegne sig.

Julie Taymors ide sidder på skuldrene af en institution i amerikansk kultur, en figur som er kendt fra Alaska til Alabama og som trækker både tabloid- og litterære overskrifter og opmærksomhed fra den pengeorienterede underholdningsbranche og det oplevelseshungrende publikum.

U2s komplicerede opgave

Tilbage i 2002 begyndte Bono og The Edge fra rockgruppen U2 at arbejde med musik og tekster til rock musicallen. De er – eller rettere var – venner med Julie Taymor, og de stillede i sin tid det krav, at Taymor skulle instruere stykket, hvis de skulle være med. Guitarristen med det insisterende riff, The Edge, sagde, at stykket ville blive et unikt værk, et ” tegneserie bog rock opera cirkus” – hvilket nok i sin diffuse essens betegner, hvad det var for en opgave, som de to levende legender den 13. juni i år i New York Times prædikerede som den største udfordring i deres karriere.

”Vi havde aldrig taget opgaven, hvis vi havde vidst, at det ville tage ni år at færdiggøre det”, citeres Bono for at sige. ”Jeg følte mig kunstnerisk impotent, da jeg så, hvordan stykket udviklede sig”, fortætter han og konkluderer; ”vi var nødt til at gøre noget radikalt, ellers ville de mange års arbejde være spildt”.

Bag de stærke ord ligger en både økonomisk og kunstnerisk dedikation til projektet, som førte til at de begge advokerede for, at Julie Taymor, deres veninde og tætte samarbejdspartner i adskillige år på projektet, blev fyret og stykkets historie skrevet om, så det fik en logik og handling, som gav mening.

Taymors fyring

I New York sidder den aldrende teateranmelder David Rooney. Han er en af dem, der får producenter, instruktører og skuespillere til at bævre, før de åbner det trykvarme blad med hans anmeldelse. Rooney har 20 år bag sig på det kunstnerisk dominerende brancheblad Variety, men skifede for nyligt til det kommercielle flagskip The Hollywood Reporter. ”Taymor måtte ud”, skriver han i en mail efter fyringen i marts. ”Hun havde malet sig op i krog. Intet fungerede og alligevel ville eller kunne hun ikke overskue, at ændre stykket. Det blev et spørgsmål om forfængelighed og en kamp med de finansielle bagmænd, som kunne se pengene fosse ud af produktionen”.

Fyringen blev presset igennem af U2-drengene, der efter at have været på turne med bandet i et års tid, vendte tilbage til New York for at overvære de komplicerede prøver, som knapt havde flyttet sig, mens de havde været væk. ”Skuespillerne begyndte at ændre i replikkerne og kræve, at stykkets actionsekvenser blev flyttet”, fortæller The Edge til New York Times om den 170 minutter lange version, som det gennem, på daværende tidspunkt, 150 forpremierer havde bevæget sig op på. ”Der har sikkert været kaos i kulisserne”, ræsonnerer Rooney, der var en af de første tilbage i februar til at rakke stykket ned. ”Kaotisk, kedeligt og lidt dumt”, kaldte han det, og Bono gav ham ret. ”Jeg var enig i kritikken, så noget måtte gøres”, sagde han i foromtalte interview. Taymor blev offer og ydmyget for sin ambitiøse plan om at lave verdens største musical.

Et nyt såkaldt kreativt team blev tilknyttet under ledelse af Philip William McKinley, der nok passede for sammenhængen tidligere har gjort sig mest i komplicerede cirkus-opsætninger.

Forbandet produktion

Stykket er teknisk og effektmæssigt det mest komplicerede, der er opført på en scene i New York. Setstykker popper op som i en tegnefilm, skuespillerne udfører halsbrækkende stunts med snoretræk og flyveture gennem luften.

En kort gennemgang af katastroferne tæller stuntmanden Christopher Tierney, der falder ned i orkestergraven fra syv meters højde, da en wire sprænger. Skuespillerinden Natalie Mendoza får hjernerystelse og brud på nakken, da hun bliver ramt af jernstænger fra hendes Arachne-kostume. Hendes afløser i rollen, T.V Carpio, var ude af produktionen adskillige uger efter et lignende uheld. Stuntmanden Kevin Aubin brækker begge håndled, da et setstykke vælter den forkerte vej under en prøve. Uheldene førte til, at skuespillernes fagforening stillede ekstraordinære sikkerhedskrav til produktionen, så stunts og flyvescener nu udføres med tre-dobbelte wirer. Desuden har stort set samtlige hovedroller og altså også instruktøren og forfatteren forladt stykket siden sceneprøverne startede i 2009.

Den nye Spiderman

Produktionen blev gjort mere familievenlig, mindre sort og den ligner nu i al sin enkelthed filmen fra 2002. I følge David Rooney ændrer det ikke det grundlæggende problem: En vanvittig historie, som ikke tilfører Broadway andet end en dårlig udgave af en Hollywood-film. Til U2s musik siger han: ”Deres musik bidrager i allerhøjeste grad til, at dette er tredje rangs underholdning. Deres forsøg på at skrive tekster til figurerne er chokerende dårlig, og specielt minder skurkens (Green Goblin) numre om brokker fra Lady Gagas overskudslager”.

Broadway-produceren Ken Davenport siger til nyhedsbureauet AP, at stykket skal spille i mindst 15 år, før det begynder at give pengene tilbage til investorerne. Broadways Spiderman har dog ifølge Davenport det unikke ved sig, at forestillingen allerede er et stykke teater-historie, og at det i sig selv vil tiltrække masser af folk. Noget tyder på at det passer. Forsalget er det største i Broadways historie, så Spiderman forstætter med at sætte rekorder.


Spiderman: Turn Off the Dark
Spiller på Foxwoods Theatre, Broadway, New York
Rekord antal forpremierer: 183
Rekord budget: 75 millioner dollars
Rekord forsalg: 1.6 millioner dollars for en uge
Instruktion: Julie Taymor og Philip William McKinley
Manuskript: Julie Taymor og Glen Berger
Musik: U2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s