Sturla Brandth Grøvlen

Sturla Brandth Grøvlen – filmfotograf

20160407-103656-3.jpgDet er en ubetinget fornøjelse, at lave portrætter af afgangseleverne fra Filmskolen. De er stærke i troen. De har set masser af film. De kender filmsprogets kringlede grammatik. De er godt uddannede i livets skole. De er sundt kritiske overfor det system, som de kender. De er sundt sultne på livet udenfor de institutionelle rammer. De overrasker med virkeligheder, som vinker til ungdommens ideologi og som minder en selv om dengang, hvor man lige var drejet ud på hovedvejen. Man kom fra grusstien, og endelig var der rigtig asfalt. Endelig en afmærkning, som signalerede en eller anden form for civilisation. Jo nærmere man kom byen, jo mere forsvandt det åbne landskab. Neonlyset blinkede lystent i det fjerne. Siden har livet ikke været det samme.

Kunstnerisk sjæl

Sturla Brandth Grøvlen er lige kommet fra Roskilde Festivalen og plejer kroppen efter en lille uge sammen med 100.000 festende godtfolk, regnbyger med advarselslamper og et selvmord fra frit fald. Det har været en dramatisk omgang i et virvar af musik og gøglere. ”Jeg var opsøgende i år”, fortæller han om favoritkoncerterne. ”Det var som om, at jeg var disponeret for noget nyt, noget udfordrende – når de rigtig store navne ikke forstyrrer ens planlægning, så går man ofte mod det eksperimenterende, som altid overrasker langt mere, end man forventer”. Det er en sund betragtning, som han kommer med, den 31-årige Trondheimer. ”Det er det samme med min filmsmag. Jeg er slet ikke til blockbustere. Jeg bliver fascineret og forført af formsproget i kunstneriske film, som giver mig mulighed for at analysere og finde mine egne svar. Film der tør være kompromisløse og konsekvente, når de undersøger filmsproget.”

Tanken passer meget godt til den æstetiske ide bag ”M for Markus” – den voldsomme og ekspressionistiske afgangsfilm, som han har fotograferet.

Den vilde film

”M for Markus” er en surreel rejse gennem forskellige handlingslag, der er bundet sammen af et galleri af mennesker, som i hvert handlingslag har en ny rolle. Måske er de alle sammen en abstraktion fra et mareridt? Måske er de perverse skurke i en absurd mordhistorie? Måske er de bare et produkt af kedsomhedens fantasier, som til alt held giver os lov, til at lade tankerne flyve?

”Udgangspunktet for instruktøren (Ali Abbasi) var, at vi skulle lave ekspressiv dokumentarisme. Det skulle være meget impulsivt, jeg skulle følge skuespillerne 360 grader, og ikke tage hensyn til konventionelle vinkler og skudretninger.” Alle optagelser blev lavet på forskellige måder, hvor karaktererne spillede scenerne med forskelligt udtryk. Netop for at understrege det paranoide og syrede ved figurerne. ”Vi lavede lange takes, så spillerne kunne gå på opdagelse i scenerne, og selv komme med deres bud på den følelse, som deres figur skulle have. Det var en vild og eksperimenterende proces, hvor vi under optagelserne så mange forskellige film udfolde sig for øjnene af os.” Det lyder ikke umiddelbart som noget, man anbefaler unge filmskabere at gå i gang med. Normalt skal de have stramme skudplaner og storyboards, for overhovedet at komme hjem med en film. ”Vi vidste, hvad vi ville. Vi havde brugt flere uger på at kortlægge farver, scenografi og spillernes muligheder. Men den er klart, at jeg nok aldrig kommer til at lave sådan en film igen. Metoden, arbejdsformen og resultatet – det var alt sammen designet til historien, og det er muligt, at det fra nu af bliver lidt mere konventionelt, det som jeg skal lave.”

Fremtiden

Grøvlen bliver i Danmark. Det er her, at hans kone, venner og netværk er. ”Jeg vil tage nogle chancer, og prøve nogle vilde ting af – gerne udenfor det etablerede system, hvis det er der, at de spændende opgaver er,” siger han, mens han med en vis selvfølge drømmer om at lave spillefilm; ”Måske sker det indenfor de næste tre-fire år. Men jeg har ikke nogen naiv tro på, at det bliver let. Nu tager jeg til Island og laver en kortfilm, og så giver jeg mig i kast med mine egne kunst-projekter, indtil at det rigtige samarbejde viser sig.”


Sturla Brandth Grøvlen

Født 1980
2007-2011: Filmskolen, filmfotograf
2003-2006: Kunsthøjskolen i Bergen, Norge
2001-2002: European Film College, Ebeltoft

5 væsentlige film ifølge Grøvlen

Sange fra Anden Sal: Roy Andersson
La vie Nouvelle: Philippe Grandrieux
Buffalo 66: Vincent Gallo
Ratcatcher: Lynne Ramsay
Koyaanisqatsi: Godfrey Reggio

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s