Forbandede Ungdom

Kronik – Morgenavisen Jyllands-Posten

Forbandede Ungdom

De 18 til 25-årige.

Hvem er de unge, der vokser op som den første ægte globaliserede generation? Vi kræver af dem, at de foretager de rigtige valg, men vi glemmer at lytte til dem og analysere, hvad vores opdragelse har betydet.

AF SØREN HØY

De er test-piloter for den nye verden, hvor ingen af os længere kan eller skal gøre os begreb om at følge med i alt, hvad der foregår.

Hvem er de – denne her Beta-generation?

Forældre, lærere, reklamefolk og politikere stiller det samme spørgsmål.

Det er dem, der ikke kan huske tiden før Internettet, dem der er vokset op med multikanalsystem og digital virkelighed.

Vi ældre er efterhånden enige om, at vi ser på dem med en vis beundrende undren, når de SMS’er mens de spiller computer, mens de Skyper, mens de chatter, mens de ser film, mens de hører radio, mens de spiller guitar, mens de opfinder en figur til en tegneserie, mens de går til fodbold, mens de springer ud som lesbiske, mens de siger ”nice”, mens de får en tattoo, mens de æder piller for alt, mens de læser i en gammeldags analog bog fra forrige årtusinde.

Hvad er det, der gør, at de opfører sig som renæssance-mennesker i en melodramatisk science-fiction film? Hvad er det, der får dem til at være voksne og børn på samme tid? Hvorfor kan vi ikke regne deres mønstre ud, og hvorfor har de så svært ved at vælge, hvad de skal?

3 års indsamling af viden

Det er ikke en videnskabelig bevisførelse det her – det er et groft skitseret portræt af en generation, som er på vej ind på uddannelsesmarkedet – godt rundtossede og forvirrede over alle de muligheder, som de hele tiden får at vide, at de har.

De seneste 3 år har jeg haft den fornøjelse at arbejde på en filmhøjskole med cirka 350 velsondrede unge i alderen 18-25 år fra den bedre middelklasse.

Jeg har boet sammen med dem, spist alle måltider med dem, talt med dem hver dag, lugtet dem efter en nat på Fernet Branca og hjemmerullede joints, der sandsynligvis var blandet op med alt fra reality tv til eksperimenterende sex.

Jeg har brugt mere ærlig samtaletid sammen med dem i deres tidlige voksenliv, end deres forældre har. Hundredvis af samtaler, flere hundrede timer med flere hundrede unge.

Efter et stykke tid begynder man at tage noter. Mentale noter. På deres reaktioner, deres aktioner. De har mønstre, de har en adfærd, som man skal prøve at forstå og analysere for at lære deres dilemmaer at kende.

MeWe-generationen

De tre svenske sociologer Mats Lindgren, Bernhard Luthi og Thomas Furth udgav for et par år siden en bog med titlen “MeWe-generationen”.

Pointen her er kort fortalt, at de unge er ”MigOs”-orienterede. De er stærke individualister – men kun i et fællesskab.

Tanken er yderst brugbar, når man over længere tid observerer gruppedannelser blandt unge med 3-8 i hver lille gruppe. De finder hinanden, som man altid har gjort, hvor et mix af stil og smag binder dem sammen.

Piller man dem ud af deres gruppe, mister de evnen til at reagere og agere. Indenfor gruppen tænkes store tanker, revolutioner planlægges. Udenfor gruppen er de små, forvirrede og overmandede af alle de muligheder, de har fået at vide, at de har.

Samtidig rummer teorien det paradoks, at de inde i gruppen ikke tænker kollektivistisk. Med andre ord er grupperne fyldt op med egoister. Det giver interessante spændinger, som så afmonteres det øjeblik, man møder dem solo.

Det forklarer også, hvorfor deres forbrugsmønster i livets supermarked er nøje defineret ud fra, hvilken gruppe de aktuelt tilhører, eller om de en sjælden stund er alene.

Der er en naturlig logik i det, da fællesskab gør stærk – men der er ikke nødvendigvis den individualistiske styrke eller entreprenør-ånd, man som ældre godt kan lide at se hos en yngre generation.

Det vigtige er, at vi lærer, hvad det betyder, at vi opdrager dem til altid at være sammen med andre – at de tvinges til at sidde sammen med os i samtalekøkkener, at alt skal verbaliseres og formuleres i en fælles konsensus. Måske umyndiggør det den individuelle tanke mere, end vi tror? Måske skaber det negativ dynamik i gruppen, at de podes af velmenende forældre til at se sig selv som enestående uden grænser for formåen og muligheder? Kan de tage ansvar udenfor gruppen? Jeg tvivler. Med andre ord hæmmer deres opdragelse evnen til at vælge.

Morderens ansigt

For at komme tættere på en forståelse af Beta-generationens selvopfattelse, har jeg set mere end 1500 kortfilm, som de har lavet. Det giver et meget præcist generationsbillede, fordi de selv i filmene sætter billeder og ord på deres mærkværdige position midt mellem den nye og den gamle verden.

Opdagelsen er, at truslen kommer indefra. Fra familien og fra dem selv. Da jeg var barn var vi bange for vampyrer og børnelokkere. Som ung var det atomkrig og miljøkatastrofer.

Nu er de unge bange for det, som burde gøre dem trygge.

Deres film handler ofte om skyderier på gymnasier, inspireret af de alt for mange episoder rundt om i verden. De laver film om teenagere der dræber andre teenagere. De er selv blevet mordere. Historier om incest er også hyppigt forekommende. Det samme er druk, sindssyge i familien, anoreksi, cutting, seksuel, psykisk og fysisk terror indenfor ligusterhækken.

Det er påfaldende, at de opfatter deres familie, forældre og venner som de største trusler i livet.

Man behøver ikke analysere dybt for at finde ud af, at de er bange for, om de kan finde ud af livets uforudsigeligheder. De behøver tryghed. Et værn mod de alt for mange krav, som de ikke kan honorere.

Vi er nødt til at forstå deres selvbestaltede skræmmebilleder, ellers forstår vi ikke deres virkelighedsopfattelse og egentlige behov.

Forvirringen

Vi siger gerne, at der sker så meget nu til dags. Vi underholder hinanden med den absurde mængde af nyheder, aviser, reklamer. Sidste år læste jeg i New York Times noget meget skræmmende, inspirerende og perspektiverende som også gav mig en ide om, hvad det er for en virkelighed, Beta-generationen står overfor:

Der er publiceret lige så meget i årene 2002 til 2008 – som der er fra år 0 frem til 2002.

Vi lader billedet stå, og giver tid til at kigge på statistikken igen.

Genudgivelser, web-udgaver, lydbøger, tryksager. Alt det gamle kommer igen i digitale udgaver.

Det forklarer en del af de unges forvirring. De giver op på forhånd. Hvordan skal de nå at læse og se alle klassikerne, samle op på billedkunst, historie og samfund? Det er for voldsomt.

Publiceringshastigheden og -mængden overvælder dem, lammer dem. De bliver nødt til at læse overskrifter og bøger om værkerne i stedet for at læse selve værket.

Tiden tillader ikke fordybelse – for derhjemme står der forældre og kræver svar, politikerne vil have, at de tager en uddannelse før evnen til at foretage et selvstændigt valg er indlært, og samtidig evner de ikke det individuelle valg.

Vi er nødt til at forstå, at alle generationer fra nu af vil blive født ind i et publiceringskaos, der gør skelnen mellem fiktion, fakta, gyldighed og ligegyldighed flydende. Der er en forestående risiko for, at de bliver den mest vidende uvidende generation, som vi hidtil har set.

De mange valg

Tidligere bemærkede vi de få, der tog de ekstraordinære valg, innovatørerne og mønsterbryderne. Nu forventer vi, at alle de unge kan gøre det samme.

Vi tænker, at når de mange muligheder er der, så kan de unge vel selv finde ud af at træffe det rigtige, selvstændige valg.

Men det kan de ikke, for de er fanget i en forventning om originalitet i tanken, effektivitet i uddannelsen og kvalitet i fundamentet. De er ikke refleksive og modne nok til udfordringerne, og vi opdrager dem ikke til at være det.

Vi må indse, at vi står overfor et samfundsmæssigt paradoks, hvor de unge med alt det overnævnte in mente får svært ved at få personlig succes, fordi de ikke kan navigere i en meget diffus virkelighed.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s