Smokin’ Aces

Wannabe Tarantino

Relateret billede

”Smokin’ Aces” skal nok finde sit publikum, når den kommer på DVD. Den er perfekt til en omgang søndagstømmermænd med fuldsyntetisk, koloreret hyggeslik.

Det er urimeligt, ja nærmest uhøfligt, at starte en anmeldelse med at fortælle om alt andet end den aktuelle film. Men engang imellem skal man være lidt uforskammet.

To af de film, der har betydet mest for 90’ernes unge pistol- og gangsterglade filmmagere er utvivlsomt Quentin Tarantinos ”Reservoir Dogs” fra 1992 og Bryan Singers ”The Usual Suspects” fra 1995. Tarantino introducerede en ultra-blodig stil med skarpladte replikker og en masse forviklinger og bagvendt historiefortælling. Singer forfinede begge dele og skabte en nyklassiker indenfor genren.

Der er mange film, der gerne vil betyde det samme for de nye generationer af filmfreaks, som de to nævnte film gjorde i 90’erne. Kendte skuespillere liner op til små roller i håbet om at gøre det samme, som Harvey Keitel gjorde dengang. De vil gerne være med til at finde det nye håb – den nye king of cool, som alle taler om. ”Smokin’ Aces” har Ben Affleck, Ray Liotta og Andy Garcia med. De har sikkert arbejdet gratis for at få filmen ud. Det er prisværdigt, ligesom flere andre ting er i denne film, selvom den på ingen måde er original eller nem at navigere i. Filmen er et virvar af personer og intriger – alle sammen centrerede om én ting: At få fat i gangsteren og Las Vegas-entertaineren Buddy ’Aces’ Israel. Der er en kontrakt ude på 1 million dollars, og FBI vil have ham ind som vidne. Alle hitmen i USA jagter den lille, velourklædte, coke-sniffende og luder-storforbrugende korttryllekunstner. Den ene mere vanvittige type efter den anden vælter ind i filmen for kort efter at forlade den igen med et skudhul på størrelse med en fodbold i brystkassen. Det er ingen Tarantino dét her, men ”Smokin’ Aces” har sine momenter. Den har ikke klassiker-potentiale, men mindre kan heldigvis gøre det en søndag i regnvejr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s