Brad Pitt

Brad Pitt er en af verdens største filmstjerner. Ikke på grund af hans film og skuespil, men på grund af hans udseende og hans massive eksponering i alverdens sladderblade. Inden premieren den 27. oktober på hans nye film, Babel, tegner vi et portræt af manden, hvis numse man ser i alle hans film. Hvorfor mon?

Gode Brad Pitt-film:

Se7en (1995)

Fight Club (1999)

Kalifornia (1993)

Interview with a Vampire (1994)

Ocean’s 11 (2001)

Dårlige Brad Pitt-film:

Meet Joe Black (1998)

Legends of the fall (1994)

Snatch (2000)

Syv år i Tibet (1998)

A River runs through it (1992)

William Bradley Pitt:

Født 18.12.1963 i Oklahoma.

1.83 meter, vejer 73 kilo.

Vegetar

Kæreste med Juliette Lewis: 1993-1994

Kæreste med Gwyneth Paltrow: 1995-1997

Kæreste og senere gift med Jennifer Aniston: 1998-2005

Kæreste med Angelina Jolie: 2005-?

Far til Shiloh Nouvel Jolie-Pitt, født 27. maj 2006

Han har adopteret Jolies børn Maddox og Zahara.

Løn:

Mr. & Mrs. Smith (2005) $20,000,000

Troy (2004) $17,500,000

Ocean’s Eleven (2001) $30,000,000

Spy Game (2001) $17,500,000

The Mexican (2001) $10,000,000

Fight Club (1999) $17,500,000

Meet Joe Black (1998) $17,500,000

Syv år i Tibet (1997) $10,000,000

The Devil’s Own (1997) $10,000,000

Sleepers (1996) $10,000,000

Se7en (1995) $4,000,000

Kalifornia (1993) $500,000

Thelma & Louise (1991) $6,000

Antal hits på Google:

Mads Mikkelsen: 1.050.000

Jyllands Posten: 3.950.000

Brad Pitt: 20.700.000

Tom Cruise: 29.400.000

Britney Spears: 42.800.000

Paris Hilton: 99.200.000

Den ukendte Brad Pitt:

Hvad var han for én til at begynde med, ham Brad Pitt?

Well, mest af alt var han vel bare den flotte fyr fra flækken Shawnee i staten Oklahoma. Næstmest var han en ambitiøs mand, der gik på universitetet og læste lidt skuespil ved siden af. I 1987 gik han ud af universitetet ét semester før afslutningen på sin uddannelse. Dagen efter kørte han til Los Angeles i sin gamle Datsun. Han fortalte sine forældre, at han havde en plan om at søge ind på en kunst- og designskole i Pasadena, Californien. Den første tid i LaLa-land gik med at uddele gratis cigaretprøver på gaden og stå foran El Pollo Loco (Den Gale Kylling) iført kyllinge-kostume. Senere kørte han strippere og escortpiger rundt i limousiner, når de skulle på job. Til de kvindelige læseres fantasier bør det vel også nævnes, at han i en periode var poolrenser. Pengene blev brugt til skuespillertimer, og det viste sig at være en god investering. Allerede et år efter at han ankom til Los Angeles, fik han sit første job som skuespiller.

Fra små tv-roller i midten af 80’erne, som ingen husker, over b-film i slutningen af 80’erne – og pludselig stjerne med et brag i 1991.

I Pitts tilfælde var det hunky-look’et, der gjorde det. Han var med i en Lewis-reklame i 1991, hvor vaskebrættet på maven og de faste baller gjorde lykke i damebladene. Han lignede en cowboy dengang. Jeans og støvler tilsat en løs skjorte. Han var ikke en dandy som Tom Cruise, han var ikke en bøf som Bruce Willis, og han havde ikke psyko-træk som den unge Mel Gibson. De tre var de store i starten af 90’erne. Han var allerede fra starten folkets mand. En rigtig amerikaner, en søn af folket.

Han lød lidt naiv med sin Oklahoma-accent, og han havde tydeligvis problemer med replikkerne i de første år. Legenden fortæller, at Ridley Scott i Thelma og Louise (1991) bad ham om ikke at sige for meget, men ellers bare smide skjorten og stritte med røven. Mere skulle der ikke til. Pitts gyldne fem minutter i Scotts film, hvilket blandt andet inkluderede en fræk scene med Geena Davis, var rigeligt til at samtlige kvinder på den vestlige halvkugle var solgte.

Karrieren var skudt igang med raketfart.

Kilder:  HYPERLINK “http://www.imdb.com” http://www.imdb.com,  HYPERLINK “http://www.bradpittfan.com” http://www.bradpittfan.com, http://www.pittcenter.com

Lækre Brad Pitt:

1/3 af historien om Brad Pitt er de historier, som han er ufrivillig hovedrolle i i den sladdervorne og uvederhæftige tabloidpresse. Hver anden uge bliver han gift og skilt – set ved Comosøen eller beskyldt for at gå til ludere.

Det kan ikke være nemt for den flinke mand.

De sidste 2/3 er hans udseende.

Jeg har set ham nogle gange – i interview-situationer og til fest på et chateau oppe i bjergene nord for Cannes. Og jeg må indrømme, at det er ret tydeligt. Han er sgu en flot fyr. Jeg kan godt forstå, hvorfor alle kvinder, jeg har spørger, nævner ham som den lækreste filmstjerne i verden.

Han er faktisk meget sød. Ikke videre reflekteret i forhold til livets store spørgsmål – men meget venlig. Uden tvivl. Til festen i Cannes kom han sammen med Jennifer Aniston. Hun ligner Rachel fra ”Venner”. Det lyder måske fjollet, men det sker ofte, at stjerner ikke ligner den rolle, vi kender dem i fra skærmen. De er tit mindre og lidt blegere i virkeligheden. Men ikke Brad og Jen. De klædte hinanden. Han er cool, og hun er sød. Godt match. Nu er de så gået fra hinanden. ”Det mest perfekte ægteskab i Hollywood” kaldte man det ellers.

Bagdelen Brad Pitt

I alle Brad Pitt-film bliver planlagt ”Butt shots”. Altså røv-skud. Billeder af Brads numse. I ”Troy” (2004) er

“Troy”

der efter sigende mere end 20 usminkede og uprovokerede numse-skud. Uden anden grund end at vi skal se hans baller spredt ud over et 200 kvadratmeter lærred. Det er smag og behag, men jeg kender mange kvinder, der er vilde med det – og nærmest hviner hver gang det sker.

Ja, ja. Det er da et held, at jeg har læst i et blad, at han er blevet lidt af en tøffelhelt, efter at han har fundet sammen med Angelina Jolie.

Skuespilleren Brad Pitt:

Hvordan er hans evner på lærredet så? Lad det være sagt med det samme, at Pitts karriere er ligeså ujævn og præget af dårlige valg som enhver anden Hollywood-stjernes. Det fungerer gerne sådan, at de i perioder går direkte efter kassen – den store lønseddel i ligegyldige film – og i andre perioder er de idealistiske og arbejder stort set gratis, for at få en eller anden form for kunstnerisk renselse efter at have solgt ud i popcorngenren. Det er der ikke noget galt i. Tværtimod. Det er måden at gøre det på i Tinseltown.

Kynisk betragtet, så er Pitt ikke nogen specielt god skuespiller. Han har udseendet, han har charmen. Men han er ikke en Jack Nicholson, en Al Pacino eller for den sags skyld en Leonardo DiCaprio.

Han mangler tilstedeværelse. Han har en meget smal dramatisk rækkevidde, og behersker helt enkelt ikke det svære – nemlig at kunne finde den helt rigtige følelse og reaktion, lige når det kræves. Han kan kort sagt ikke spille ret mange forskellige typer roller.

Et parameter for succes er priser. Kun de store tæller. Pitt har kun været nomineret til en enkelt Oscar. For en birolle i Terry Gilliams ”12 Monkeys” (1995), en

“12 Monkeys”

film, der har et bedre rygte end den fortjener. Typisk er det publikumspriser eller teen-awards, han vinder. Han er publikums mand, han er folkets mand – det unge folk. Dem, der spiser, hvad der bliver serveret. Der er ikke mange over 30, der tager ham seriøst som skuespiller længere. Det er ikonet Pitt, der fylder, og det er tabloidpressen, der minder os om, at han stadig er med i gamet.

Undtagelserne er de afgørende 90’er film, ”Se7en” (1995) og ”Fight Club” (1999). Begge film er instrueret

“Fight Club”

af et af Hollywoods mest dystre sind, David Fincher. Fincher fandt noget i Pitt, som ingen andre har evnet. Den handlende mand, den handlingsdrivende figur. Følelser, der ikke afleveres med et skævt smil og hovedet på skrå – Pitts trademark i andre sammenhænge.

Se7en er mesterstykket. Dystopisk, brutal.

Slutscenen, hvor John Doe, i Kevin Spacys geniale fremstilling, giver Pitts figur, Mills, en gave, er mareridtsfremkaldende. I pakken ligger Mills’ gravide kones afsavede hoved. Elegant, psykopatisk og så gement udtænkt, at vi føler med Mills, som om vi kendte ham. Mills trækker pistolen. Han får selvfølgelig at vide, at Doe ikke er værd at skyde. Mills kommer i fængsel, hvis han gør det. Pitt næsten danser rundt om Doe i slow motion. Sigter, og lader pistolen falde. Igen og igen. Han tænker alle scenarier igennem. Han græder og trykker på aftrækkeren. Suverænt og et gensyn værd.

Fight Club er en mere fysisk rolle. Her har Pitt rollen som Tyler Durden – hovedpersonens sorte side. Pitt er lækker i rollen. Han fighter, han knepper, han bander, han ryger. Han er cool. Cool som Pitt kan være det. I bar trænet overkrop, frit skidende på samfund, normer og regler. Sådan som alle alle os urban-cowboys gerne vil være. Vi vil være ligesom Pitt i ”Fight Club”.

De to roller gør, at han ikke bliver glemt.

En ting, som bekræfter Pitts begrænsede talent, er, at han, trods sin status som popikon ikke har arbejdet med de helt store instruktører. Han har ikke været i nærheden af Spielberg, Ron Howard eller Tarantino.

Der er to film på vej, som måske kan vende det for Pitt. Den ene er den aktuelle ”Babel” (premiere 27.10), instrueret af en af de mest lovende mænd i Hollywood lige nu, Alejandro González Iñárritu – manden bag “21 Grams” (2003) og “Amores Perros” (2000). “Babel” er en fremragende film, og vandt blandt andet tre flotte priser i Cannes i år. Det kan meget vel blive Pitts længe ventede comeback hos det kræsne voksne publikum. Bag den anden film står hans gamle ven David Fincher. Den hedder “The Curious Case of Benjamin Button”. Med Finchers evne

“The Curious Case of Benjamin Button”

til drama og overraskelser, og hans tidligere succes med Pitt, er der håb forude.

Vi slutter hvor vi startede. Pitts karriere er ujævn, men det ser ud som om, han har fået styr på sine valg og ikke længere går efter de store udstyrsfilm. Det er glædeligt, og det er klædeligt for en skuespiller, som trænger til at leve op til sit stjernerenommé.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s