Ni Liv

Kvinder fri entre, mænd begrænset adgang.

”Ni Liv” er skabt til ære for kvinden i krise, og måske til manden, der gerne vil vide mere om kvinden i krise.

Af Søren Høy

Sådan, Kvinder. Nu er der endelig en film, som I kan få for jer selv. En film, der handler om kvinder, med kvinder og for kvinder. Den eneste mand, som man bemærker i produktionen af denne film, er instruktøren Rodrigo Garcia.

”Ni Liv” er ni små skæbnefortællinger om moderne kvinder, der ikke kan finde ud af livets komplicerede puslespil – fortalt i ni lettere sammenhængende historier, der dog ikke har den store forpligtelse i forhold til hinanden. Naturligvis, som genren foreskriver, møder vi nogle af kvinderne i flere historier.

”Ni Liv” handler mest af alt om opgøret med fortiden. Kvinderne enten graver eller bliver ufrivilligt konfronteret med en fortid, som kompromitterer dem, ydmyger dem, udnytter dem.

De bor alle sammen i LA. Vi ved fra diverse film, at det er et ensomt sted at færdes. Ingen undtagelse her. Desillusionen kæmper en tung kamp med trøstesløsheden i de ni historier, og mit bud er, at man skal være ualmindelig tæt på livets krise, for at filmen får fat.

Det gode: De skønne kvinder – fra Robin Wright Penn over Holly Hunter og Amy Brenneman til Glenn Close og de nye interessante Dakota Fanning og Amanda Seyfried. De er dem, der giver hver historie en form for liv. De nyder, at de får lov til at spille igennem – de får en sjælden mulighed for at lade alle scener toppe på en følelse, og dermed slipper de for bulder, brag og action. Alting kommer indefra, og det er tydeligt, at det bekommer dem vel. For feinschmeckerne er der det elegante, at alle de ni afsluttede historier, enaktere, som man kaldte det på teateret i gamle dage, er one-takes – ingen klip, ingen smarte effekter. Intimt koreograferet og dermed rum for intenst spil fra kvinderne.

Det dårlige: Instruktøren lavede for 5 år siden en stort set identisk film med titlen ”Things You can tell just by looking at Her”. Farvel originalitet. Den var næsten lige så kedelig som ”Ni Liv”. Når film er kedelige, så kan der være nok så mange gode tanker bag dem, det går bare ikke. Publikum gider ikke kede sig i biografen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s