En ny verden

Anders Matthesen debuterer som filmskuespiller i Rene Hjerter. 31 årige Matthesen spiller tossen Kriss, der er så vild med filmen Rene Hjerter, og hovedrollefiguren Linda, at han flygter fra anstalten, hvor han er spærret inde, for at finde hende ude i virkeligheden. Kriss bliver kastet ud i farlig verden – Matthesen bliver for første gang kastet ud i spændende filmverden.

Af: Søren Høy


5 gode film ifølge Matthesen:

Goodfellas (Martin Scorsese, 1990)
Groundhog Day (Harold Ramis, 1993)
Man on the Moon (Milos Forman, 1999)
City of God (Fernando Meirelles, 2002)
Eternal Sunshine in a Spotless Mind (Michel Gondry, 2004)


5 gode skuespillere ifølge Matthesen:

Robert de Niro
Troels Lyby
Adam Sandler
Brittany Murphy
Morgan Freeman


Stand-up, rap, radio, tv, Terkel i Knibe, Spies, meningsmand, talkshows, Grøn koncert, festivaler, DVD-udgivelser, teater, udsolgte shows – produktionen er forbløffende. Succesen er gennemført på tværs af medier og genrer. Komikken har været det gennemgående element. Nu er han seriøs. Anders Matthesen har den afgørende hovedrolle i Kenneth Kainz-filmen Rene Hjerter.

Du har prøvet mange ting i din karriere – hvorfor har du ikke spillet med i en film før?

Det er primært fordi, det var nogle lorteroller, jeg fik tilbudt. Jeg har dog været til casting på nogle stykker, som jeg gerne ville have, men ikke fik. Andre gange hvor det var mere sandsynligt, jeg ville få rollerne, kunne jeg mærke, at jeg skulle være det komiske sidekick, eller bare skulle stikke snotten ind og fyre en kvik bemærkning af.

Det er måske de roller, som publikum umiddelbart regner med, at jeg ville tage – og derfor har jeg ledt efter noget seriøst. Da Rene Hjerter kom, var jeg ikke i tvivl om, at den opfyldte mine forventninger til drama, historie og mine egne muligheder.

Har du haft en bevidst strategi for din filmkarriere?

Det har ikke været en helt bevidst strategi, det har mere været en fornemmelse – at jeg ikke var helt tilpas med de ting, som jeg blev tilbudt. Måske tænker jeg lidt længere, end nogle af mine kolleger gør nogle gange. Jeg siger ikke bare ja for at kunne vinkle af i karriereruden, hvor der står filmrolle.

Jeg kan huske, at da Mette Lisby spillede med i Klinkevals, stod alle klar til at bedømme hende, og dengang tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde fik chancen i en film, så skulle der være mulighed for virkelig at prøve at spille skuespil i en film med et gennemført manuskript.

Du er vant til komik og den timing, som den stil kræver – hvordan var din tilgang til dramaet?

Den genre havde jeg ikke prøvet før, og derfor fik jeg en coach, der kunne hjælpe mig med at finde det rigtige spil frem. Vi havde Sarah Boberg med, som har taget forskellige skuespiltekniske uddannelser, blandt andet i USA, og hun kunne hele tiden guide og hjælpe mig. Hun kunne pludselig sige til mig: ”Hvad tænker du på lige nu? Nu er du god, det er sådan Kriss ser ud, når der er nogen, der taler til ham.” Jeg sad sikkert bare og tænkte over, om der var kaffe på kanden. Opgaven blev så, at jeg skulle fæstne min koncentration, så det så ud som om, at jeg slet ikke var til stede i rummet. Jeg skulle egentlig ikke høre efter, hvad de andre spillere sagde til mig men alligevel svare dem distræt og verdensfjernt bagefter.

Boberg er god til at gå ind og markere, hvad der virker. Jeg var bevidst om, at det var nyt for mig, og jeg vidste, at det ville blive hårdt arbejde, og kræve så meget hjælp som jeg kunne få.

Brugte du dine kræfter på det rigtige – kunne du fokusere på spillet og figuren?

Jeg synes, at jeg passede godt ind på holdet. Dagene blev afviklet med højt humør og stor koncentration. Når det blev lidt tungt, så gik jeg ind og gøglede og gjorde mit til, at det var sjovt, når alle var kørt ned og var på overarbejde.

Jeg lærte meget af at kigge på de andre skuespillere. I stedet for at have hele historien inden i hovedet og prøve at overskue hele forløbet – som jeg gør på teateret og til mine shows, hvor jeg er nødt til at økonomisere mine kræfter og tænke i to timers dramaturgi konstant – så er film én scene af gangen, og ellers være ligeglad med, hvad Kriss skulle udsættes for dagen efter. Film handler om afgrænsning. Hele tiden lede efter den lille historie i hver scene.

Oplevede du et pres på dig på settet – du optræder trods alt i stort set alle scener, og skal hver gang levere replikker, der får handlingen til at skride frem?

Der var et pres. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor dyrt det hele er. Film er dyrt. Jeg kunne høre pengene fosse ud af produktionen hver gang, at kameraet kørte. Det er ikke som tv, hvor man optager på video, som ikke koster noget særligt.

Det betød, at jeg følte en alvor hver gang kameraet kørte. Jeg følte mig ikke så afslappet, som jeg måske gerne ville. Jeg improviserede overhovedet ikke. Den skulle bare køres sikkert hjem, så jeg var sikker på, at instruktøren og hele holdet fik det, som de skulle have.

Jeg tænkte nok for meget på produktionen og på, om det hele kørte for alle. Næste gang vil det være godt for mig selv og resten af holdet, hvis jeg løsner lidt op, og lader være med at være alt for ansvarlig for folk, der ret beset ikke behøver min bekymring.

Er det vigtigt for dig, at andre skuespillere synes du er god i rollen?

Ja, det er det sgu. Det er ikke sådan at jeg forventer, at hele Danmarks skuespillerstand rejser sig op og klapper, men jeg bliver ked af det, hvis alle tænker, at det er pinligt, og at gøgleren skulle have holdt sig oppe på scenen.

Jeg ved godt, at jeg er på udebane her, og jeg skal tjene min ret til at være her. Men jeg synes, at det er et okay første forsøg.

Hvad er konklusionen på din første seriøse dramatiske optræden på film?

Jeg er nået frem til, at det her kan jeg godt – og jeg er nået frem til, at der er meget, som jeg skal blive bedre til. Jeg føler det sådan, at jeg ville være meget bedre rustet til det nu, end jeg var, da vi startede. Nu ved jeg, hvad det handler om, og hvad det kræver. På en underlig måde vil jeg gerne have mulighed for at give rollen et bud mere. Det ville blive meget mere præcist.

Jeg synes, det er lykkedes. Jeg er stolt og glad over min egen præstation og filmen, men så skal der heller ikke tærskes mere langhalm på det. Næste gang skal den have et nøk op ad.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s